Om ejendommen
Kvintus Have er opført som to spændende punkthuse i et af de mest eftertragtede og centralt beliggende kvarterer i København. Ejendommen er beliggende i gåafstand til Amager Strandpark med store grønne arealer, frisk havluft og udsigt over Øresund. Endvidere ligger metroen lige om hjørnet og kan bringe dig ind til Kongens Nytorv på kun seks minutter og til lufthavnen på mindre end ti minutter.
Ejendommen er opført som en åben parkbebyggelse med to punkthuse, hvor de enkelte boliger ligger forskudt i forhold til hinanden. Dette giver et flot og varieret lysindfald. Solens daglige gang og årstidernes skiften kan nydes i ro og mag både fra lejlighederne med de store altaner eller fra de omliggende fællesarealer.
Facaderne er opført i en harmonisk komposition af zink og olieret cedertræ, som komplimenterer hinanden i grå og varme nuancer. Også døre og vinduer er i cedertræ for at give en afbalanceret ramme.
Indgangen til boligerne sker via et smukt trapperum, hvor en væg i glasbyggesten står som en lysende glasskulptur op gennem hele trapperummetrs højde. Boligerne er bygget som moderne veludstyrede kvalitetslejligheder i gedigne materialer.
Arkitekt Lars Gitz er manden bag en række andre spændende projekter i København, som for eksempel WHO bygningen på Scherfigsvej, Villa Vue og Aperture Houses på Strandvejen nord for København og Vandtårns-projektet i Taarnby. (Læs mere om Lars Gitz her)